Alkohol er et lovligt rusmiddel i Danmark, men er det vigtigt at
understrege, at alkohol kan være skadeligt og vanedannede. Hvis du er
under 16 år, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du ikke drikker alkohol.
Er du mellem 16 og 18 år anbefales det, at du drikker mindst muligt og
stopper før 5 genstande.

Mange unge prøver ofte andre rusmidler, når de er berusede. Derfor kan alkohol også ses som et ”gateway-drug”. Ifølge undersøgelser lavet af SFI er der for eksempel 11 gange større risiko for, at man som ung vil prøve at ryge hash, hvis man allerede har prøvet at drikke alkohol.

Alkohol (ethanol) optages primært via mavesækken og resten fra tyktarmen, og derfra føres det over i blodet. Det kan måles i blodet efter blot fem minutter. Optagelsen af alkoholen afhænger af den tid, som den indtages over, og om man har mad i mavesækken eller spiser samtidig. Det tager længere tid at optage alkohol, hvis man fx har en fuld mavesæk. Alkohol er både vand- og fedtopløseligt. Det betyder, at alkohol rent kemisk kan blandes med både vand og fedt. 

Det er derfor altid godt at huske at drikke vand samtidig med alkohol. Når man måler en persons alkoholpromille, måler man nemlig, hvor meget alkohol, der er i forhold til kroppens samlede vandmængde. Hos mænd er cirka 68% af kropsvægten vand – hos kvinder er det ca. 55%. Forskellen skyldes, at mænd typisk har større muskelmasse og mindre fedtvæv end kvinder. Alkoholen bliver omsat i leveren. 

Det tager leveren ca. 1 genstand pr time at forbrænde.

Alkohol er et giftstof, som både virker direkte og indirekte på flere af kroppens organer og funktioner. Alkohol kan forsage mange forskellige sygdomme som for eksempel kræft, mave-tarm-sygdomme, hjerte- og leversygdomme men også angst og depression. Jo mere alkohol du indtager, jo større er risikoen for at udvikle de forskellige sygdomme. Hvis man for eksempel oplever at kaste op efter at have drukket store mængder alkohol, er det et tegn på, at kroppen er forgiftet.

Man kan også blive afhængig af alkohol, og man kan både udvikle en psykisk og fysisk afhængighed. Når man er psykisk afhængig betyder det, at man føler velvære ved at indtage alkohol, og ofte vil føle trang til at drikke mere for at opnå en særlig tilpas følelse. Når man er fysisk afhængig betyder det, at ens krop har ”vænnet sig til” at drikke alkohol, og derfor kan man opleve at få kvalme, hovedpine og kramper, hvis man holder op med at drikke og ikke længere har alkohol i kroppen. Det er også det, som man kalder at have ’abstinenser’. 

Vi anbefaler, at du altid har besluttet dig for, hvad du vil være med til og ikke vil, før du eventuelt drikker alkohol.

At 1 flaske shots svarer til 15 genstande – og en flaske spurt til 20?

At alkohol ”bedøver” kroppen? Derfor kan du fx ikke mærke smerte og
kulde på samme måde, som når du er ædru.

At det er de færreste, som har taget rigtig gode beslutninger i
påvirket tilstand?

Alkohol

Amfetamin har ry for at være det mest ”almindelige” af de stimulerende stoffer, men det er stadig kun 1 ud af 20 af alle 16-20-årige, der har prøvet amfetamin. Amfetamin er på liste B i bekendtgørelsen om rusmidler i den danske retsinformation. Det betyder at stoffet kun må benyttes i medicinsk og forskningsmæssig sammenhæng i Danmark. Stoffet har betegnelsen ”speed”, og det er kemisk fremstillet og findes som pulver eller piller. Speed kan sniffes, drikkes, spises eller sprøjtes direkte ind i blodårerne.

Amfetamin virker, ligesom kokain, stimulerende på centralnervesystemet. Det kan give en følelse af energi, at have tjek på tingene, overskud og selvtillid; man bliver ”speedet”. En person på speed er ofte aktiv, udadvendt, selvcentreret, nervøs grænsende til ængstelig. Lydhørhed og sans for realiteter forsvinder, og almindelige grænser for opførsel bliver undertrykt. Øget styrke, øget sexlyst og hovedpine er også typiske reaktioner. Amfetamin undertrykker kroppens naturlige signaler, så sult, tørst og træthed forsvinder. De synlige tegn på rusen er udvidede pupiller, rastløshed og uro, eventuelt trækninger i ansigtet, grove bevægelser eller gentagelse af de samme bevægelser og øget kropstemperatur med svedeture. Rusen varer i 4 til 6 timer. Amfetamin og kokain virker meget ens, men rusen fra amfetamin varer længere. Vær opmærksom på, at de beskrevne effekter kan være forskellige fra person til person.

En person, som er påvirket af amfetamin, har ofte en meget kort lunte, en lav tærskel for paranoia, vrede og vold. Tager man amfetamin flere gange inden for et kortere tidsrum, kan man lettere få angst og forfølgelsestanker. En amfetaminrus følges af eftervirkninger. Her vender kroppens undertrykte følelser og behov tilbage for fuld styrke. Mange oplever modløshed og angst, sammen med træthed og udmattelse. Kroppen vænner sig hurtigt til amfetamin, så der skal større og større mængder til for at opnå en rus. Dermed er der stor risiko for fysisk såvel som psykisk afhængighed. Efter nogen tids brug indtræder der abstinenssymptomer, når man ikke får stoffet. Det er typisk rastløshed, angst, uro, mistænksomhed, nedtrykthed og aggression. Brug af amfetamin udvikler sig ofte til et blandingsmisbrug, hvor brugeren dulmer nedturens ubehag med sløvende midler (fx hash, nerve-/sovemedicin).

Længerevarende brug giver typisk fysiske bivirkninger som rystelser, uro, hjerteproblemer, nyreproblemer, lungeproblemer, ændrede sovevaner, dårligere immunforsvar og vægttab samt psykiske bivirkninger som forfølgelsesvanvid, søvnproblemer, depressioner og aggressivitet. Jo længere et misbrug varer jo større bliver risikoen for at udvikle en amfetaminpsykose, hvor man ikke kan skelne mellem virkelighed og fantasi, føler sig forfulgt og bliver farlig for sig selv og andre. Psykosen kan opstå såvel første gang som sidste gang man indtager amfetamin.

Amfetamin

. Det er mest almindeligt at ryge stoffet, men det kan også blandes i fødevarer, hvor det spises eller drikkes. Det er det aktive stof THC, der giver en rus, når man indtager hash.

Cannabis kommer i forskellige former. De mest kendte er: hash, pot (græs) og skunk. Hash fremstilles ved, at harpiks fra hampeplanten blandes med tørrede topskud og presses sammen til hårde, brune plader. Du vil som oftest nok blive præsenteret for det som mindre små klumper. Pot eller ”marihuana” udgøres alene af de tørrede topskud fra planten, som smuldres eller hakkes fint. Ligeledes er ”skunk” også et stof fra planten, som planteforædlet hamp med et højt indhold af THC. Normalt siger man, at pot er det mildeste, og skunk er det kraftigste, men indholdet af THC kan være meget forskelligt i alle cannabis stofferne, så man kan aldrig være helt sikker på, hvor stærk en rus man får.

THC eller Tetra Hydro Cannabinol er det stof, der gør, at man får en rus, hvis man indtager cannabis. THC går ind og sætter sig i fedtvævet og leveren, hvorfra det bevæger sig ud i kroppen. Den typiske virkning er, at man bliver sløv og føler sig afslappet. Når man indtager store doser, kan det ofte fremkalde hallucinationer. I daglig tale kaldes det at være ”skæv”, når man har indtaget stoffet. Når man er påvirket, kan det ses eller mærkes via røde øjne, tørhed i munden, øget puls, hjertebanken, snøvlende tale og sløvhed i bevægelserne. Stoffet ændrer altså stemning, sanser og humør. Ens følelser forstærkes – man griner måske lettere og mere af noget sjovt eller tager ting mere alvorligt end ellers. Nogle oplever at få grineflip, virker fnisende og euforiske, men det kan også føre til ubehagelig panikangst. De fleste reagerer først udadvendt og siden indadvendt på cannabis.

En rus varer typisk tre til fire timer, men stoffets sløvende virkning forsvinder først helt i løbet af et døgn. Cannabis kan dog spores i kroppen 6-8 uger efter indtagelsen.

Alle varianter af cannabis er vanedannende. Jo mere man indtager, jo mere skal der til for at opnå en rus. Man kan blive meget afhængig af det. Hvis man efter længere brug holder op med at ryge, vil man kunne opleve abstinenssymptomer. Det kan være søvnbesvær, nattesved, irritabilitet og ubehag på andre måder.

Så længe man er påvirket af THC, er man dårligere til at huske, lære, planlægge, løse problemer, træffe beslutninger, organisere og styre impulser. Man er mere sløv, langsom, ligeglad og ukoncentreret. Det betyder i bund og grund, at man forstår og interagerer dårligere med den verden man lever i. Samtidig forringes ens evne til at være selvbevidst, hvorfor man ikke selv føler sig “dummere”. Nogle oplever tilmed rusen som en måde at blive klogere eller mere kreativ på. De bliver snydt til at tro, at det går bedre, selv om det faktisk går dårligere.

Nogle personer kan udvikle en langvarig psykose eller personlighedsforstyrrelse af hashrygning. Det bliver diskuteret, hvor ofte det forekommer, og om man kan sige noget om, hvem det sker for. I de senere år er der fremkommet videnskabelige undersøgelser, der tyder på en sammenhæng imellem psykotiske reaktioner, udvikling af skizofreni og brug af hash.

 skal man være særligt opmærksom på, at bivirkningen af cannabis på hjernen har større betydning, da hjernen først er færdigudviklet i midt tyverne. Cannabis hæmmer nemlig udviklingen, og det kan få konsekvenser, når man bliver voksen.

Cannabis

 er en euforiserende pille, der kommer i forskellige former og farver og med diverse logoer. Pillerne indeholder det syntetiske stof 

 (3,4-methylen-dioximetamfetamin). MDMA findes også ”rent” som pulver, større klumper eller krystaller. Effekten af pillerne kan være meget forskellig. Der er ved forsøg fundet alt fra 1 pct. til 66 pct. MDMA i ecstasypiller. Resten af indholdet i pillerne er bindemidler, fyldstoffer eller andre psykoaktive stoffer, som fx amfetamin eller hallucinogener. Ecstasy har mange forskellige navne, så som E, Adam, XTC, Mitsubishi eller love drug.

MDMA kendes også som ”Mandy” eller ”Molly”. Pulveret i sin reneste form indeholder typisk 30-40% MDMA og resten er andre tilsætningsstoffer. MDMA er på liste B i bekendtgørelsen om rusmidler i den danske retsinformation. Det betyder, at stoffet kun må benyttes i medicinsk og forskningsmæssig sammenhæng i Danmark. 3 pct. af de 16-20-årige har prøvet ecstasy.

MDMA har en opkvikkende og let hallucinogen virkning. Man bliver ikke træt, og man oplever verden – lys, lyd, stemninger – mere intenst, dels fordi man oplever en øget opmærksomhed, dels fordi stoffet virker virkelighedsforvrængende (hallucinogent). Samtidig føler man sig åben og mere kærlig over for sine omgivelser og ofte med en indre ro og komplethed. Rusen kommer i løbet af en halv time til en hel time med stærkeste virkning efter ca. en halvanden time og varer typisk fire til seks timer.

MDMA kan give en dårlig rus med angst, skræmmende hallucinationer, forvirring og panik. Risikoen øges ved høje doser. Fysisk påvirkes man på flere måder. Man bliver mindre tørstig, mindre sulten, får udvidede pupiller, spændinger i kæben og andre muskler, søvnløshed, hjertebanken og man får det varmt. Nogle oplever kvalme, rystelser, rejsningsproblemer, diarre og egentlige svedeture.

*Vær opmærksom på, at de beskrevne effekter kan være forskellige fra person til person.*

Egentlige MDMA forgiftninger er relativt sjældne, men kan være dødelige, og der er eksempler på dødsfald efter selv meget små doser. Forgiftningsrisikoen øges, hvis man drikker for lidt og danser sig alt for varm under rusen, fordi kroppen så bliver ”udtørret”. Der er også eksempler på, at folk på MDMA har drukket alt for meget vand i et forsøg på at kurere det store væsketab. Det kan give svære forstyrrelser i kroppens saltbalance og være meget farligt. Men vigtigt er det også at nævne, at MDMA i sig selv kan forstyrre kroppens saltbalance og væskebalance – i sådan en grad at det kan være dødeligt.

De mest almindelige kortsigtede bivirkninger ved MDMA indtag er overophedning og væskemangel. Risikoen for ulykker, særligt trafikulykker, er høj. MDMA kan som LSD og svampe give „flashbacks”. Det vil sige, at en person, der har taget stoffet, måske måneder efter indtagelsen pludselig oplever en rus igen, ofte med hallucinationer og angst – uden at have taget noget stof. Almindeligvis giver indtag af MDMA en ”rebound-effect” eller langvarig eftervirkning. Ecstasy/MDMA brug kan medføre langvarige depressioner og nedsat evne til at huske og lære.

Ecstasy/MDMA er et meget afhængighedsskabende stof. Jo længere tid man bruger det, desto større dosis skal man have for at opnå den opkvikkende effekt. Jo mere man tager, jo mere øges risikoen for at få bivirkninger.

Ecstasy

Kokain kommer fra kokaplanten. Stoffet udvindes af bladene fra planten og fremstilles på forskellige måder. Kokain er typisk et hvidt pulver, men selvom det kommer fra en plante, er det ikke “naturligt”. Det kan sniffes gennem næsen, drikkes, spises eller indsprøjtes i blodbanen. Når stoffet produceres, blandes der ofte en mængde kemikalier såsom acetone, sprit og saltsyre i for at påvirke fortjenesten ved salget. Undersøgelser af det kokain der sælges på gaden har vist, at det aldrig er “rent” stof, og at det i gennemsnit indeholder 25% kokain. Kokain kan bearbejdes med kemikalier eller varme og omdannes til ”crack” og ”freebase”. Disse former findes i hvide, grålige eller brunlige klumper eller flagger og kan ryges.

Siden midten af 1990’erne er brugen af kokain i Europa øget, og stoffet er blevet billigere. Det er dog ikke “almindeligt” blandt unge at tage kokain. Kun 2 pct. af de 16-24-årige har prøvet stoffet. Kokain er på liste B i bekendtgørelsen om rusmidler i den danske retsinformation. Det betyder, at stoffet kun må benyttes i medicinsk og forskningsmæssig sammenhæng i Danmark.

Når man tager kokain, virker det stimulerende på den del af hjernen og rygmarven, som kaldes centralnervesystemet. Folk som tager kokain vil få en hurtigere puls og åndedræt, blodtrykket øges, blodkar trækker sig sammen, og kropstemperaturen stiger. Ens søvntrang og appetit undertrykkes. Stoffet giver en følelse af energi, opstemthed og selvsikkerhed. Kokain forstærker følelser som styrke, glæde, lykke, kærlighed – men også følelser som irritabilitet, rastløshed, vrede og nedtrykthed. Når man er påvirket af kokain, virker man selvcentreret og hyperaktiv. Pupillerne bliver store, og kroppens muskler anspændte. Virkningen af kokain indtræder hurtigt og er kortvarig, da kokain hurtigt udskilles fra kroppen.

Rusen varer typisk 20-30 minutter for kokain, der sniffes og 5-10 minutter, når stoffet ryges. Men det kan variere alt efter stoffets indhold. En lille time efter indtagelsen af kokain kommer der en nedtur, hvor man er udmattet, irritabel, nervøs og rastløs. Den nedtur bliver mere intens og længerevarende, jo mere kokain man indtager. Vær opmærksom på, at de beskrevne effekter kan være forskellige fra person til person.

Kokain er et stærkt afhængighedsskabende stof. Den nedtur, som man oplever efter man har taget kokain, kan friste til at tage stoffet igen for at få den ”gode” følelse, og det er her det bliver svært at kontrollere brugen. Symptomerne på abstinens er ofte en langvarig nedtur med søvnforstyrrelser, manglende energi, nedtrykthed, irritabilitet, manglende sexlyst og stærk stoftrang.

Ved jævnlig brug kan kokain give alvorlige psykiske symptomer som sygelig mistænksomhed, angst, anspændthed, depression og selvmordstanker. Desuden oplever mange, at sexlyst og potens bliver nedsat. Længere tids brug medfører risiko for at udvikle en kokainpsykose, hjerneskader, hjerteproblemer og åndedrætsvanskeligheder. Kokain kan give en dødelig forgiftning med kramper, åndedrætssvigt eller hjertesvigt. Risikoen for forgiftning stiger, når man tager store doser, når stoffet tages flere gange i træk, og/eller når kokain blandes med sløvende stoffer som fx alkohol, samt når indtagelsen sker via rygning eller injektion.

Kokain

Lattergas (Dinitrogenoxid, N2O) kan bruges inden for den sundhedsfaglige verden til bedøvelse og smertelindring, men er altid blandet med ilt og overvåget af en sundhedsfaglig person. Lattergas i patroner, balloner eller lignende er 100% gas, og kan derfor være sundhedsskadeligt.

Lattergas virker hæmmende på vejrtrækningen ligesom alkohol gør. Når man indtager lattergas i små rum uden ventilation, og hvor der måske tilmed ryges, øges risikoen for alt for lave iltkoncentrationer i lungerne og dermed i hjernen. Det kan i yderste konsekvens give vedvarende hjerneskader.

Inhaleres lattergas vil det hæmme receptorer i hjernen, der er med til at styre vores bevidsthedsniveau. Man oplever derfor varieret grad af bevidsthedstab alt efter koncentrationen af inhaleret lattergas. Det er derfor det kan bruges til bedøvelse. Lattergas påvirker også receptorer helt inde midt i hjernen og i hjernestammen. Receptorer der indgår i et kompliceret samspil med de nervebaner, der fortæller hjernen om smerter. Derfor kan det bruges til smertelindring. De receptorer, der påvirkes, findes i bestemte områder i hjernen, der også er med til at styre opstemthed, søvncyklus, indlæring, hukommelse, følelser og balance. Derfor kan man opleve effekter på alle disse områder, hvis man tager lattergas.

Generelt virker lattergas hæmmende på vores hjerne, og de fleste der inhalerer det i en koncentration over 70 % vil miste bevidstheden, mens de fleste der inhalerer det i en koncentration over 20%, vil føle kraftig smertelindring.

Bivirkningerne ved at inhalere lattergas er omfattende. De strækker sig lige fra kortvarige forbigående ved kortvarigt indtag til risiko for længerevarende og permanente skader ved langvarigt misbrug. Personer som indtager lattergas får ofte blå læber eller går i kramper. Det er et tegn på iltmangel i hjernen.

15­‐20% af dem der inhalerer lattergas oplever kvalme og opkast. Hjertets evne til at trække sig sammen hæmmes en lille smule, og dette øger risikoen for pludseligt fald i blodtryk og besvimelse. Vejrtrækningen bliver mere overfladisk og hurtig. Lattergas opsamles i højere grad end andre gasser i de luftfyldte hulrum man har i kroppen. Det er fx lungehinderne, tarmene og mellemøret. Disse hulrum udvides og trykket i hulrummet stiger. Det betyder at mange oplever ”propper” i ørerne (eller ændret opfattelse af lyde), som man kender det fra en flyvetur. Man får ikke en lignende advarsel, når trykket stiger i lungehinderne eller i tarmene. Hos udsatte individer (man kan ikke på forhånd vide hvem), er der risiko for sammenklappet lunge eller små huller på tarmen.

Lattergas

NBOMe er et forholdsvis nyt opdaget hallucinogen, der virker meget kraftigere end LSD, men på de samme receptorer i hjernen. NBOMe indtages oftest som et ”frimærke”, der lægges under tungen. Det kan virke mindre farligt end fx at sniffe eller ryge et stof, men det er det absolut ikke. Det er et billigt stof, der giver en langvarig rus på 6-10 timer.

Ligesom LSD giver NBOMe en rus med kraftig forvrængning af sanseindtryk, tankegang og stemning, der er påvirket af tidligere erfaringer, sindstilstand og omgivelser. Sanseindtryk bliver mere ustabile og mere påtrængende end ved LSD. De lyde eller synsindtryk der opleves, er ikke virkelige, og hvis man tager stoffet, kan man opleve en større tendens til mareridtslignende tilstande og utilregnelig adfærd. NBOMe gør typisk, at man bliver varm, aggressiv, får gåsehud, meget mundvand, store pupiller, højere puls og blodtryk og højt blodsukker.

Da stoffet er relativt nyt, kender man ikke til de langsigtede virkninger. Man må formode, at de minder om virkningerne ved LSD misbrug som forfølgelsesvanvid, andre former for psykoser, angst, panik, forvirring og ændret virkelighedsopfattelse, som godt kan være livslang. Der er allerede stærk formodning om en markant høj tendens til ulykker, skader og selvmord relateret til NBOMe.

NBOMe

Nej! Men snus er ligesom cigaretter vanedannende og usundt for kroppen.

Snus er fintmalet tobak tilsat smagsstoffer, som placeres under overlæben eller mellem kind og tandkøb. På den måde kan tobakken blive optaget i kroppen gennem mundslimhinden. Snusen bliver liggende, indtil nikotinen er optaget ind i blodet gennem mundslimhinden og virkningen er gået over, hvorefter den spyttes ud. Nikotin fra snus optages lidt langsommere til blodet, men i nogenlunde samme mængde som ved rygning, og ligesom tobak kan snus kan føre til nikotinafhængighed.

Fordi man kan blive afhængig, vil jævnlig brug af snus også medføre abstinenser, hvis man stopper med at bruge det. Personer som bruger snus, skrå eller tyggetobak har endnu højere risiko for kræft i kinden eller på indersiden af læberne. Bortset fra mund- og svælgkræft kan snus og skrå også forårsage andre alvorlige sundhedsproblemer, fx kræft i spiserøret, ved stemmebåndene, i mavesækken, i bugspytkirtlen, højt blodtryk og hjerte- og karsygdom.

Når man bruger snus/skrå, absorberer kroppen ikke kun nikotin. Den absorberer også en række kræftfremkaldende stoffer som arsenik og formaldehyd.

Derudover er det påvist i flere undersøgelser, at der er en sammenhæng mellem rygning og/eller brugen af snus og senere hashrygning.

Fakta omRusmidler

Rusmidler

Har du brug for hjælp?